Vi har alle et ” der var engang”

“story teller”

Vi er alle, det man med et internationalt ord kalder “story teller”. Vi starter i en ret ung alder, når vi med revet jeans, spæner hjem til mor og skal fortælle om jordbær marmeladen i håret, det alt for beskidte tøj, dagen der er gået. Vi står der midt i køkkenet, forpustet, med den største iver, en halv bolle i munden, skal forsøge at fortælle, om alle de spændene ting der er sket.

Vi fortæller historier hele vore liv

Vi fortæller historier hele vore liv, om hvem vi er, hvor vi er, hvordan livet er gået, vores drømme og alle de indtryk vi ser omkring os. Vi maler billeder med vores ord, og prøver så godt vi kan, at indfange essensen. Give dem der lytter, en fornemmelse af miljøet, de lugte vi kan huske, vi vil gerne give dem, følelsen af at være der sammen med os.

Historien gør os til dem vi er, derfor er den vigtig. Hvis den ikke var der, ville vi ikke have noget før, efter, eller nu. Vi tager den med os, som en del af den verden vi lever i. Den gør os i stand til at forstå, lære, vide hvor vi kommer fra.

Historien er altid visuel

Historien er altid visuel, uanset om den er fiktiv og startet i tankerne, som en fantasi der langsomt tager form, eller formet ud af virkeligheden, så er der billeder der følger med. Et visuel indtryk kan påvirke os, mere og dybere end alt andet, fordi vi kan se følelser i det visuelle, så meget tydeligere end hvis vi bare fik det fortalt.

Ord kan være der altid, på lige fod med det visuelle, men ord er mere statiske, ændre ikke form når de først er sagt. Et billede kan fortælle en ny historie, hver gang de øjne der ser, skifter ejermand, er blevet ældre, set mere eller mindre af livet.

Den gamle kone i gyngestolen

Fuldstændig som den gamle kone i gyngestolen, fortæller helt andre billeder, end en lille dreng på 3. Fordi hun ser med øjne, der bære præg af et liv der er levet og rynkerne i hendes ansigt, fortæller os, at hun ser tilbage på livet, det liv vi alle er en del af og har historier at fortælle fra, der kan inspirer, give humor, glæde, visdom, indtryk, hvis vi får dem fortalt!

/Lone P.

Hjemmeside designer, grafiker, tekstforfatter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.