Når en billedserie fungerer rigtig godt….

En god billedserie skal fortælle en historie.

Den skal have noget på hjertet. Den skal ramme beskueren i maven. Den skal tale til vores instinkter og vores umiddelbare følelser. Vi skal bliver forarget, forundret, nysgerrig, overrasket eller måske bange.

En god billedserie

En god billedserie, skal have en klar rød tråd., noget der binder historien sammen. Det kan i fotografisk stil, tema eller et bestemt geografisk område. Den skal som oftest være varieret, men der kan absolut findes undtagelser for dette i meget stramme konceptserier. Men som oftest skal en billedserie skifte i perspektiv fra den helt nære følsomme detalje til det store oversigtsbillede der sætter scenen for historien.

Når en billedserie fungerer rigtig godt

Når en billedserie fungerer rigtig godt fortæller den det modsatte at det åbenlyse, men går bag facaden og fortæller om stemninger og følelser. En billedserie kan og skal ikke fortælle hele historien, den vil altid være brudstykker af en historie, og det er det som still-billeder sat sammen på den rigtige måde gør så godt, de lader beskueren digte videre på historien, så historien bliver levende i hovedet.

/Andreas Bang Kirkegaard, fotograf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.