”et billede siger mere end 1000 ord”

80 % af kommunikationen nonverbal

Mange har hørt metaforen: ”et billede siger mere end 1000 ord”.

Dette hænger formentlig sammen med, at ca. 80 % af kommunikationen mellem mennesker sker som nonverbal kommunikation.

Nonverbal kommunikation er visuel og handler om vores kropssprog, ansigtsudtryk og de symbolske signaler vi sender med vores påklædning, accessories, hygiejne, dem vi er sammen med, den kontekst vi indgår i o.s.v.

Nonverbal kommunikation kommer også til udtryk som adfærdskommunikation. Omgivelserne iagttager og tolker vores adfærd, og danner mening på dette grundlag.

Derfor giver det rigtig god mening, at et billede eller en billedserie er et meget stærkt virkemiddel, hvis man ønsker at formidle en historie. Jo skarpere billederne er i sti udtryk, jo lettere er det for modtageren at tolke / afkode historien i billedet eller billedserien. Jo mere uklart eller abstrakt billedet eller billedserien er, jo mere overlades der til den enkelte modtagers fantasi og individuelle fortolkning.

Overlad en del af ”fortællingen” til modtagerens fantasi

Nogen gange kan det være fotografens hensigt, at overlade en del af ”fortællingen” til modtagerens egen fantasi og fortolkning. Ofte er det fotografens hensigt at formidle en billedhistorie med et klart og tydeligt budskab.

For mig, er der ingen tvivl om, at et enkelt billede eller en serie af billeder kan indeholde en hel roman, hvis billederne er klare i sit budskab. Hvis det eksempelvis handler om mennesker, er det helt centralt af modtageren er klar over hvilken følelsesmæssig tilstand personen eller personerne på billedet befinder sig i (eksempelvis deres ansigtsudtryk). Den kontekst som personen indgår i, skal ligeledes stå tydelig og skarp, hvis det har betydning for historien.

Tekniske virkningsmidler

For mig, handler en god billedhistorie ligeledes om, hvilke tekniske virkningsmidler fotografen har anvendt. Hvor er fokus ibilledet? Er baggrunden sløret?. Er billedet konverteret til sort/hvid?. Er der leget med farverne, kontrast, skarphed o.s.v.?. Alt dette kan medvirke til at underbygge stemninger / sammenhænge og øge skarpheden i historien.

De fleste mennesker er i stand til at identificere, når en billedhistorie er god. Hvis kompositionen har ramt plet, glemmer vi aldrig billedet eller billedserien, fordi det visuelle indtryk skaber en følelsesmæssig reaktion. Følelsesmæssige reaktioner er kilden til refleksion. Når der er sket en refleksion, lagrer vi refleksionen i vores bevidsthed, og billedhistorien bliver dermed en del af vores ”indre database”, som vi efterfølgende vil referere til på et mere eller mindre bevidst plan.

Næsten alle kender billedserien af den lille vietnamesiske pige der løber nøgen hen ad en vej, efter et luftangreb med napalm under Vietnam krigen. Disse få billeder rummer en meget stor fortælling om civilbefolkningens ofre i en håbløs krig.

Henrik Amdi Madsen, cand.scient.soc

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.