Når en billedserie fungerer rigtig godt….

En god billedserie skal fortælle en historie.

Den skal have noget på hjertet. Den skal ramme beskueren i maven. Den skal tale til vores instinkter og vores umiddelbare følelser. Vi skal bliver forarget, forundret, nysgerrig, overrasket eller måske bange.

En god billedserie

En god billedserie, skal have en klar rød tråd., noget der binder historien sammen. Det kan i fotografisk stil, tema eller et bestemt geografisk område. Den skal som oftest være varieret, men der kan absolut findes undtagelser for dette i meget stramme konceptserier. Men som oftest skal en billedserie skifte i perspektiv fra den helt nære følsomme detalje til det store oversigtsbillede der sætter scenen for historien.

Når en billedserie fungerer rigtig godt

Når en billedserie fungerer rigtig godt fortæller den det modsatte at det åbenlyse, men går bag facaden og fortæller om stemninger og følelser. En billedserie kan og skal ikke fortælle hele historien, den vil altid være brudstykker af en historie, og det er det som still-billeder sat sammen på den rigtige måde gør så godt, de lader beskueren digte videre på historien, så historien bliver levende i hovedet.

/Andreas Bang Kirkegaard, fotograf

En god historie skal kunne bevæge sit publikum

Om historien fortælles med ord, musik, eller billeder, er underordnet. Jeg skal føle mig beriget, rørt, sørgmodig, vred, glad – påvirket af historien, der fortælles. Som dyrlæge holder jeg meget af billeder fra den vilde natur, men også (og måske især) billeder af samspillet mellem dyr og menneske, og det fællesskab, der kan opstå på tværs af arter og forskelligheder.

Et godt billede får mig til at stoppe op

 

Et godt billede overrasker, får mig til at standse op, se på det endnu en gang, og bliver uvægerligt noget, jeg tager med mig. Det kræver held og talent at fortælle en historie på en brøkdel af et sekund – amatører som mig forlader sig måske mest på heldet, mens de professionelle fotografer i højere grad kan stole på deres talent – og ved hjælp af samme talent parret med erfaringens visdom også når det er muligt give heldet en hjælpende hånd (det er vist det, der hedder forberedelse), så de kan opnå de ekstraordinære billeder, der bliver hængede i hukommelsen, og som får os til at smile, eller gyse, eller længes…

Mine yndlingshistorier er dem, der giver håb

 

Mine yndlingshistorier er dem, der giver håb. Møder mellem usandsynlige parter, som ikke burde have nogen berøringspunkter, men hvor der alligevel skabes en kontakt så tydelig, at den kan føles gennem billedet. Den fuldvoksne mand i dykkerudstyr, som er så lillebitte ved siden af hvalen, han befinder sig ved siden af i vandet, og som han ikke kan lade være med at række ud efter. Den lille, barfodede, solbrændte og snavsede pige, der roligt og selvsikkert går foran en vild, afrikansk elefant, som tillidsfuldt tårner sig op bag hende.

Den gamle mand, indlagt på hospitalet

 

Eller billedet af den gamle mand, indlagt på hospitalet, som får besøg af sin næsten lige så gamle hund. Den gensidige gensynsglæde er så tydelig, at man næsten ikke kan undlade at deltage i det lettelsens suk, de begge drager. Men det behøver ikke være dyrebilleder – mennesket er jo heldigvis også i stand til at vise venlighed, kærlighed, barmhjertighed, eller mod overfor sin egen art. Den slags historier har vi brug for flere af. Dem vil jeg gerne se.
Lotte Lomholt, dyrlæge

Livets smukke øjeblikke

Historier er mangfoldige, og kan være en måde at organisere lives vandfald af små og store øjeblikke, i fotografiske små lommer af den virkelighed vi oplever.

Nogle historier er er om de farverige mennesker der tegner sig i vores liv, de børn vi er heldige at få, de sejre vi har arbejdet hårdt for, som fortæller om lykke og om smukke glimt – billeder af virkeligheden og hvad vi bliver mest grebet af i livets smukkes øjeblikke.

livets dilemmaer

Andre billeder er mere komplekse og udtrykker fortvivlelse ved at fange nogle af livets dilemmaer, som har potentialer til at blive værdifulde for os. Vores historier om –  det levede liv, eller om det liv vi ønskede, eller det liv vi mistede eller det liv der venter os lige om lidt – er oftest rodede fortællinger af enkelte billeder og historier som udspiller sig. Hvor det enkelte billede er kompliceret at tolke og endnu sværere finde mening i, i forhold til andre billeder som også tegner historien- der kommer før og efter i historien.

Nogle historier er særligt værdifulde for os

Nogle historier er særligt værdifulde for os, og giver os en måde at ”finde rundt” i livet på. De kan være en vej til at organisere vores erfaringer og følelser på,  og på den måde finde frem til en mening i vores eget liv.

Vi fortæller håbefuldt om og lader ønsker udspiller sig i historier Vi kan ikke undslippe historierne og det er gennem dem, vi finder ud hvad der er vigtigt i vores liv. Historier og fortællinger peger på og udfolder potentialer og muligheder på vejen igennem livet landskab.

Jane Salby

Projektleder

Hvilke følelser vækkes når vi betragter et foto

Et billede fortolkes på mangfoldige måder

Et billede fortolkes på mangfoldige måder. Vi reagerer hver især på et billede med den erfaring, livet har givet os. Hvilke følelser der vækkes, når vi betragter et billede. Sorg, glæde, kærlighed, foragt, kreativitet. Fantasi. Du drømmer livligt med mellem palmerne fra en bounty-ø, mærker brisen på kroppen, hører bølgernes brusen. Du begynder selv at digte videre…

Hvad er historien i billedet

Hvad er historien i billedet? Og med den tanke er du allerede en del af billedet. Det har sat sit aftryk i dig. Bidt sig fast. Du har skabt en ny historie ud en reaktion det billede gav dig. Hvilke billeder har sat spor i dig?

Portrætter hvor du ser lige direkte ind i sjælen

Jeg har flere! Portrætter hvor du ser lige direkte ind i sjælen. Sårbarhed. Tænk at et aftryk af et nanosekund kan forene mennesker, samtidig adskille selvsamme, skabe debat, vække følelser fra en anden tid.

Billeder er konstant skabende. Og det er det, billeder kan… Skabe nye historier! Fortælle sandheden, fortælle løgne! Det er smukt. Altid levende!

/Diana, fotograf

Hendes egen lille historie

mulighed for at følge min lille pige

Billedhistorier er en fantastisk mulighed for at følge min lille pige fra hendes fødsel og til hendes 2 års fødselsdag, der sker så mange ting i et lille barns livs som man let kommer til at glemme, så en billedhistorie af min datter er en dejlig reminder af, hvad hun har gennemgået fra lille bitte nyfødt ,til hun begyndte at spise, kravle, gå, smile, pludre hendes 1. Fødselsdag hendes 1.jul ferierne vi har været på, alle de dejlige skøre ting og hoveder hun laver.

hendes egen lille historie

Er virkelig glad og fornøjet over at kunne ,følge hendes egen lille historie i billeder.  Jeg ville ønske at jeg havde haft den mulighed da mine to andre børn var små ,jeg har spurgt om billed historie måske kan hjælpe med at lave en billed historie af dem, med alt hvad jeg nu kan finde fra da de var små.Glæder mig til at se resultatet.

/Lise-Lotte

Et vindue til sjælen

Et minde, der fortæller en historie

For mig er det gode billede et minde, der fortæller en historie om det øjeblik, billedet har foreviget. En historie der er mere end bare en visuel gengivelse, en historie om øjeblikkets stemning og sjæl. Det er mere end et portræt, hvor den afbildede ser lige ind i kameraet med et appelsinsmil.

Billedet fanger øjnene, imens de er i færd med noget andet end at vente utålmodigt på, at fotografen bliver færdig. Det kan være øjnenes udtryk i forbindelse med et kram, et lille subtilt smil eller medens en lille tåre triller ned over kinden – her åbnes et vindue til sjælen, som varmer hjertet igen og igen.

Ikke kun mennesker har en afbildelig sjæl

Ikke kun mennesker har en afbildelig sjæl – det har alt sanseligt fra træer over kontorer til fabriksbygninger – alt med en historie der er værd at fortælle. Det kan være et ensomt træ bøjet i sin kamp mod den vestjyske vind, en dåbskjole, der ligger henslængt over en stoleryg i selskabslokalet efter dåbsfesten eller en nedslidt og forladt fabriksbygning, der langtsomt giver efter for tidens fortærende tand. Det afgørende er øjeblikket og det vindue, billedet skaber ind til øjeblikket, som suger beskueren ind i dets essens.

/Peter Nick Storm Stausholm
Postdoc., Ph.D.

Min barndom er dokumenteret med billeder

Gamle foto-albummer

Min barndom er dokumenteret med billeder i gamle foto-albummer, men foto havde slet ikke min interesse, så der er en lang periode, hvor der næsten ikke findes billeder af mig eller mit liv. Det er lidt ærgerligt, for i dag har man jo altid et kamera ved hånden, og poster al verdens ting på nettet.

Verden er blevet mere visuel orienteret

Hele verden er blevet mere visuel orienteret, og på et tidspunkt gik det op for mig, at det at være sangskriver og musiker ikke bare handler om musik. I dag er man næsten nødt til også at lave en video, når man vil præsentere en sang for verden.

Det stiller nogle krav til at man ser godt ud foran et kamera, eller kan lave noget interessant animation eller lign. Skal man ikke give en formue for at få det produceret, må man lære at gøre det selv. Denne nødvendighed har, med tiden, skabt helt nye interesser hos mig, for det skal jo helst se godt ud, og have et interessant kunstnerisk udtryk.

At vise det der bliver sunget, er den nemme løsning, men det er mere interessant, at skabe noget visuelt, der kan sætte tankerne i gang og som kan fortolkes.

Vores verden er fuld af billeder

Vores verden er fuld af billeder. Vi bombarderes af indtryk hele dagen. Meget forsvinder, men der er nogle scener fra film, musikvideoer, nyhederne m.v. der bliver hængende.

At skabe et billede der bliver husket er vanskeligt, men stor kunst er altid det der bliver husket. Når man tager hundredevis af billeder til et bryllup eller af sit lille barn, er der mange standard fotos, men ofte er der nogle få, der er helt unikke, der lige griber øjeblikket, og som ikke ville kunne genskabes.

Sådan er det også når man skriver sange, der er rutine sangene, der vidner om godt håndværk og så er der de få helt unikke, der ud over at være interessante at høre på, bliver hængende i ens bevidsthed og som skaber nye billeder oppe i hovedet på den der lytter.

Billeder, der er unikke for hver enkelt person, og som er helt anderledes end dem som komponisten så. Billeder er meget mere end det man ser.

/Anders Carstensen

Sangskriver, sanger, musiker, producer, tegner, videoproducent.

https://www.youtube.com/channel/UCLt8il2oGB9PJS5OhjkxdTg

”et billede siger mere end 1000 ord”

80 % af kommunikationen nonverbal

Mange har hørt metaforen: ”et billede siger mere end 1000 ord”.

Dette hænger formentlig sammen med, at ca. 80 % af kommunikationen mellem mennesker sker som nonverbal kommunikation.

Nonverbal kommunikation er visuel og handler om vores kropssprog, ansigtsudtryk og de symbolske signaler vi sender med vores påklædning, accessories, hygiejne, dem vi er sammen med, den kontekst vi indgår i o.s.v.

Nonverbal kommunikation kommer også til udtryk som adfærdskommunikation. Omgivelserne iagttager og tolker vores adfærd, og danner mening på dette grundlag.

Derfor giver det rigtig god mening, at et billede eller en billedserie er et meget stærkt virkemiddel, hvis man ønsker at formidle en historie. Jo skarpere billederne er i sti udtryk, jo lettere er det for modtageren at tolke / afkode historien i billedet eller billedserien. Jo mere uklart eller abstrakt billedet eller billedserien er, jo mere overlades der til den enkelte modtagers fantasi og individuelle fortolkning.

Overlad en del af ”fortællingen” til modtagerens fantasi

Nogen gange kan det være fotografens hensigt, at overlade en del af ”fortællingen” til modtagerens egen fantasi og fortolkning. Ofte er det fotografens hensigt at formidle en billedhistorie med et klart og tydeligt budskab.

For mig, er der ingen tvivl om, at et enkelt billede eller en serie af billeder kan indeholde en hel roman, hvis billederne er klare i sit budskab. Hvis det eksempelvis handler om mennesker, er det helt centralt af modtageren er klar over hvilken følelsesmæssig tilstand personen eller personerne på billedet befinder sig i (eksempelvis deres ansigtsudtryk). Den kontekst som personen indgår i, skal ligeledes stå tydelig og skarp, hvis det har betydning for historien.

Tekniske virkningsmidler

For mig, handler en god billedhistorie ligeledes om, hvilke tekniske virkningsmidler fotografen har anvendt. Hvor er fokus ibilledet? Er baggrunden sløret?. Er billedet konverteret til sort/hvid?. Er der leget med farverne, kontrast, skarphed o.s.v.?. Alt dette kan medvirke til at underbygge stemninger / sammenhænge og øge skarpheden i historien.

De fleste mennesker er i stand til at identificere, når en billedhistorie er god. Hvis kompositionen har ramt plet, glemmer vi aldrig billedet eller billedserien, fordi det visuelle indtryk skaber en følelsesmæssig reaktion. Følelsesmæssige reaktioner er kilden til refleksion. Når der er sket en refleksion, lagrer vi refleksionen i vores bevidsthed, og billedhistorien bliver dermed en del af vores ”indre database”, som vi efterfølgende vil referere til på et mere eller mindre bevidst plan.

Næsten alle kender billedserien af den lille vietnamesiske pige der løber nøgen hen ad en vej, efter et luftangreb med napalm under Vietnam krigen. Disse få billeder rummer en meget stor fortælling om civilbefolkningens ofre i en håbløs krig.

Henrik Amdi Madsen, cand.scient.soc

“fluen på væggen”

en god foto historier

En god billedhistorie

En god billedhistorie for mig, er billeder, der afspejler livet, men hvor fotografen ikke har direkte kontakt med den/dem han tager billeder af. Han skal der imod være “fluen på væggen”. Det kan være i svære situationer, hvor man fanger en persons/personers krise, sorg, svære prøvelser, men også smukke øjeblikke, hvor man på billederne ser livsglæden, latter, omsorg, hjælpsomhed og kærlighed. Det handler for mig om,  at omfavne livet i alle dens aspekter.

skabe en indlevelsesevne

Hensigten med den form for billedhistorier er, at skabe en indlevelsesevne for modtagerne. Fanges følelserne i billederne, skal modtagerne fornemme dem og røre dem ved naturligt at prøve at sætte sig ind i deres situation. Billederne skal skabe en slags reaktion hos modtagerne, en bevægelse…. så rammer billedhistorierne plet. Det er for mig, unikt at kunne se andre personers følelser/personlighed afspejlet i flere billeder, så de udgør en helhed.

/Anja

 

Vi har alle et ” der var engang”

“story teller”

Vi er alle, det man med et internationalt ord kalder “story teller”. Vi starter i en ret ung alder, når vi med revet jeans, spæner hjem til mor og skal fortælle om jordbær marmeladen i håret, det alt for beskidte tøj, dagen der er gået. Vi står der midt i køkkenet, forpustet, med den største iver, en halv bolle i munden, skal forsøge at fortælle, om alle de spændene ting der er sket.

Vi fortæller historier hele vore liv

Vi fortæller historier hele vore liv, om hvem vi er, hvor vi er, hvordan livet er gået, vores drømme og alle de indtryk vi ser omkring os. Vi maler billeder med vores ord, og prøver så godt vi kan, at indfange essensen. Give dem der lytter, en fornemmelse af miljøet, de lugte vi kan huske, vi vil gerne give dem, følelsen af at være der sammen med os.

Historien gør os til dem vi er, derfor er den vigtig. Hvis den ikke var der, ville vi ikke have noget før, efter, eller nu. Vi tager den med os, som en del af den verden vi lever i. Den gør os i stand til at forstå, lære, vide hvor vi kommer fra.

Historien er altid visuel

Historien er altid visuel, uanset om den er fiktiv og startet i tankerne, som en fantasi der langsomt tager form, eller formet ud af virkeligheden, så er der billeder der følger med. Et visuel indtryk kan påvirke os, mere og dybere end alt andet, fordi vi kan se følelser i det visuelle, så meget tydeligere end hvis vi bare fik det fortalt.

Ord kan være der altid, på lige fod med det visuelle, men ord er mere statiske, ændre ikke form når de først er sagt. Et billede kan fortælle en ny historie, hver gang de øjne der ser, skifter ejermand, er blevet ældre, set mere eller mindre af livet.

Den gamle kone i gyngestolen

Fuldstændig som den gamle kone i gyngestolen, fortæller helt andre billeder, end en lille dreng på 3. Fordi hun ser med øjne, der bære præg af et liv der er levet og rynkerne i hendes ansigt, fortæller os, at hun ser tilbage på livet, det liv vi alle er en del af og har historier at fortælle fra, der kan inspirer, give humor, glæde, visdom, indtryk, hvis vi får dem fortalt!

/Lone P.

Hjemmeside designer, grafiker, tekstforfatter